El-eftersyn

Sikkerhedsstyrelsen har indført et nyt system, som skal sikre bedre elsikkerhed i de danske hjem.
Fra 1. maj 2012 er det obligatorisk at få lavet et el-eftersyn, hvis man vil tegne en ejerskifteforsikring ved hushandel.
Det er ikke længere nok, hvis man som sælger af et hus ønsker at tegne en ejerskifteforsikring, at få lavet en tilstandsrapport af en byggesagkyndig. Det er fra 1. maj 2012 også lovpligtigt, at man får udført et el-eftersyn af en autoriseret elinstallatør for at kunne tegne denne. El-eftersynet er dermed blevet afgørende for, at sælger kan fraskrive sig ansvaret for eventuelt ulovlige installationer i det solgte hus.
Det er frivilligt, om man som el-installatør vil tilslutte sig ordningen om at være eleftersyns-autoriseret. Vi har tilmeldt os for at kunne servicere vores kunder i alle henseender.

Priserne for eftersynene er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen i form af max beløb i forhold til husets størrelse og alder. Priserne er listet op her under
Faktaboks: Priser på eleftersyn
De oplyste priser er fastsat pr. 1. maj 2012 og indeholder udgifter til kørsel, forsikring med videre.
”Hovedhus” opført før 2001
• Under 100 m2: DKK 1952,- inkl. moms
• 100 – 199 m2: DKK 2577,- inkl. moms
• 200 – 299 m2: DKK 3327,- inkl. moms
”Hovedhus” opført 2001 eller senere
• Under 100 m2: DKK 1577,- inkl. moms
• 100 – 199 m2: DKK 2077,- inkl. moms
• 199 – 299 m2: DKK 2702,- inkl. moms
For større huse og andre bygninger, herunder fælleseje og fællesfaciliteter i ejerlejlighedskomplekser, aftales prisen separat.