Historien om Midtvest-El A/S

Midtvest-El A/S har sine rødder helt tilbage til 1987, hvor Elinstallatør Flemming Bønding startede sin enkeltmands virksomhed ”Flemming Bønding El”, Flemming Bønding drev sin enkeltmands virksomhed fra et lille privat lager lidt uden for Ikast by.  Flemming drev virksomheden ved egen hånd og har i tidens løb haft ansat en hjælpende hånd, når det gik stærkt. Flemming udlærte også en lærling i hans virksomhed.

Efter en lang årrække, hvor Flemming havde drevet virksomhed på egen hånd og var kommet godt op i årene, valgte han at takke ja til et par hjælpende hænder.

De hjælpende hænder kom fra Boye Christensen, Preben Josefsen og Leif Andersen, som alle er erfarne Elektrikere og El tekniker, med speciale i maskin- og industri installationer.

 

Boye og Preben stiftede i fælleskab med Flemming Midtvest-El A/S i 2009. Boye og Preben købte hver en andel i det gamle ”Flemming Bønding El” og omlagde enkeltmandsvirksomheden til et aktieselskab og stiftede da Midtvest-El A/S.

Midtvest-El A/S kørte fortsat med Flemming Bønding som installatør frem til 2012, hvor han valgte at gå på efterløn.

I år 2012 skete et generationsskifte på installatør posten, da den nyuddannede El-Installatør Steffan Høj Kristiansen kom til som afløser for Flemming Bønding.

I forbindelse med generationsskiftet flyttede vi i nogle dejlige nye lokaler på Orionvej 14D i Ikast, hvor vi i dag har vores lager og driver virksomheden fra.